VORES TRÆNERE
Hos SNIK Atletik får du en seriøs løbeklub med høj faglighed og plads til alle. Cheftræner Karl-Åge, styrketræner Casper og vores holdtrænere sikrer målrettet, struktureret og motiverende træning – uanset dit niveau.
CHEFTRÆNER
Karl-Åge Søltoft
Karl-Åge Søltoft er tidligere eliteløber med topresultater på både bane og landevej, og han har repræsenteret Danmark ved EM. Han er idrætsuddannet fra Københavns Universitet og har været en nøglefigur i dansk mellem- og langdistanceløb siden 1980’erne – bl.a. som tidligere landstræner og klubtræner i nogle af landets største atletik- og løbeklubber.

TRÆNINGS
FILOSOFIEN
Karl-Åge udvikler alle træningsprogrammer
I SNIK står han for at udvikle og tilpasse træningen for alle klubbens seks løbehold – fra begynder til elite. Træningen er målrettet, motiverende og bygger på mange års erfaring kombineret med den nyeste viden om løbetræning og præstationsudvikling.
Karl-Åges tilgang til træning handler om at tage udgangspunkt i det enkelte menneske. Det handler ikke kun om kondition og kilometer – men også om motivation, mentale styrker og realistiske mål.
STYRKETRÆNER
Casper Johansen
Mit navn er Casper og jeg er uddannet personlig træner. Til daglig står jeg for styrketræningen i løbeklubben, hvor jeg har fokus på at styrke coremuskulaturen gennem funktionelle øvelser med egen kropsvægt.
Træningen er tilrettelagt, så alle kan være med – uanset niveau – og vi afslutter altid med lidt let udstrækning for at løsne op og fremme restitutionen.
Jeg bruger min fritid på at dyrke triathlon og elsker at udfordre mig selv fysisk. Den glæde og motivation forsøger jeg at bringe med ind i træningen, hvor jeg brænder for at hjælpe andre med at opnå deres mål – store som små.

Kom ud og løb med os!