OM SNIK LØBEKLUB
SNIK Atletik er et traditionsrigt løbefællesskab med base i Nærum og et stærkt aftryk på dansk løbekultur. Klubben rummer løbere på alle niveauer, har skabt fællesskab i generationer – og står bag nogle af Danmarks mest kendte motionsløb.
Kom ud og løb med os!
KLUBHISTORIE & VÆRDIER
LØBEKLUB MED DYBE RØDDER
Over 100 år med fællesskab, frivillighed og stærke ben
SNIK Atletik – blev grundlagt den 25. juni 1917 og har hjemme på Rundforbi Stadion i Nærum. Klubben har over 100 års historie og er i dag en af Nordsjællands største løbefællesskaber.

Fra atletik til løbeklub
I mange år dyrkede klubben alle atletikkens discipliner, men de seneste 25 år har vi haft fuldt fokus på løb. Vi er stolte af at have fostret danmarksmestre på alle distancer og en verdensrekordholder i halvmaraton og maraton i 70+ klassen!
KLUB FACTS
ANTAL MEDLEMMER
Hos SNIK er vi ca. 300 aktive medlemmer, der træner i alle tempi fire-seks gange om ugen – både fra Rundforbi Stadion og i Dyrehaven. Vi løber hele året rundt, og fællesskabet er lige så vigtigt som selve træningen.
FRIVILLIGE
SNIKs succes bygger på medlemmernes engagement og frivillige indsats. Det at løfte i flok – til træning, til events og i hverdagen – skaber det stærke fællesskab, vi er kendt for.
LØBSARRANGØR
SNIK har gennem tiden arrangeret adskillige store motionsløb – vi startede endda Københavns Marathon i sin tid! I dagarrangerer vi populære løb som Den Grønne Halvmarathon i Lyngby og Valentinmilen. Desuden medvirker klubben til afholdelse af Soul Trail i Holte.