top of page

TRÆN MED OS

Vi løber fra Rundforbi Stadion tirsdag og torsdag samt søndag. Og i Dyrehaven med start fra Fortunen hver lørdag samt mandag og onsdag i sommerhalvåret.

Begynderhold

Ønsker du at komme i gang med at løbe?


Måske for at tabe dig, eller bare for at komme i bedre form? Eller måske har du ambitioner om at gennemføre et motionsløb sammen med familien eller vennerne?

I SNIK atletik vil vi gerne hjælpe dig med at komme rigtigt i gang. Derfor tilbyder vi fra og med tirsdag, den 8. april 2025 et struktureret opstartsforløb for nybegyndere, der ønsker at komme godt i gang med løbetræning. Træningen er planlagt som et forløb, der på 12 uger kan bringe dig fra absolut nybegynder til et niveau, hvor du kan løbe 5 km.

Hvor & hvornår?

  • Tirsdage, kl. 17.30-18.30, Rundforbi Stadion (mødested: Rundforbihallens forhal)

  • Torsdage, kl 17.30-18.30, Rundforbi Stadion (mødested: Rundforbihallens forhal).

Hvem kan deltage i begyndertræning?

Det kan alle, der har lyst til at begynde på at løbe. Uanset nuværende konditionsniveau, vægt, form og figur. Opstår der spredning i holdets niveau, tilpasser vi træningen, så alle får noget ud af det, og ingen bliver presset til mere end de er klar til.

TRÆNINGSPLANER

Hold 4.30

Hold 4.30 er for løbere, der løber hurtigere end 4.15 på en 10 km og er det hurtigste hold i SNIK. Tempoet der bliver løbet til opvarmning er ca 4.45 – 5.15 min/km.

Tirsdag og torsdag løber vi fra Rundforbi Stadion med mødested i vores klublokale.

Om lørdagen løber vi i Dyrehaven sammen med 5.0, 5.30 og 6.00 holdene.

Hold 6.00

På hold 6.00 er grundtempoet er 6.00- 6.15 min/km, men der kan sagtens løbes hurtigere på intervallerne.

Tirsdag og torsdag løber vi fra Rundforbi Stadion med mødested i vores klublokale.

Om lørdagen løber vi i Dyrehaven, og du har mulighed for at løbe sammen med 5.00 og 5.30 holdene.

Hold 5.00

Hold 5.00 er det hold i SNIK der samler 4.45 og 5.15 på en 10 km.

 

Grundtempoet er 5.00- 5.15 min/km og så kan der sagtens løbes meget hurtigere på intervallerne.

Hold 6.30

På hold 6.30 er grundtempoet er 6.30- 6.45 min/km og så kan der sagtens løbes hurtigere på intervallerne. 

Tirsdag og torsdag løber vi fra Rundforbi Stadion med mødested i vores klublokale.

Om lørdagen løber vi i Dyrehaven dels sammen med det store hold – og dels på egen hånd.

Hold 5.30

Hold 5.30 er det hold i SNIK der samler 5.15 og 5.45 på en 10 km. Grundtempoet er 5.30- 5.45 min/km og så kan der sagtens løbes meget hurtigere på intervallerne.

Tirsdag og torsdag løber vi fra Rundforbi Stadion med mødested i vores klublokale.

Om lørdagen løber vi i Dyrehaven sammen med 5.00 og 6.00 holdene.

Hold 6.45

Hold 6.45 er det hold i SNIK, hvor du kan være med, når du har gennemført vores begyndertræning. Det er et hold, hvor grundtempoet er 6.45- 7.15 min/km, og så kan der sagtens løbes hurtigere på intervallerne.

Tirsdag og torsdag løber vi fra Rundforbi Stadion med mødested i vores klublokale.

Om lørdagen løber vi i Dyrehaven på egen hånd.

Holdtræningstider
SNIK træning - Hvor og hvornår?

Tirsdage og torsdage kl. 17.30 hele året rundt fra Rundforbihallen uanset vind og vejr
(undtagen helligdage)

Lørdage kl. 9.30 hele året rundt fra Fortunen uanset vind og vejr min. tempo 6.0 
(undtagen helligdage)

Følgende dage efter aftale - normalt på FB eller lignende

Mandage og onsdage kl. 17.30 fra Fortunen (onsdage ikke vinterhalvåret)

Lørdage kl. 9.00 fra Fortunen - Langt tempoløb med forskellige holdhastigheder 

Søndage kl. 10.00 fra Rundforbi - Langt langsomt (5.0 - 6.0 tempo)

Optimale træningshastigheder Alle hold

Konkurrencer

Oversigt over konkurrencer i efteråret.

Maratontræningplaner

Træningsplaner og information for alle hold.

bottom of page