Søndag, 27. november 2011 16:13 Senest opdateret: Søndag, 27. november 2011 17:28
|
med god mad, vin og afrikansk stammedans . . .
Lørdagen startede traditionen tro med sekstur på lysløjpen - og det blev i år uden sne og smat. Så der blev gået til stålet fra starten. Se Freddys billeder her . . . 15 hold deltog - og det kunne være blevet langt flere, men i ugen op til løbet indløb en del afbud. Alle lagde frisk fra start - og ikke alle var vist helt bekendt med den hårde rute. Forrest og hurtigste herre var Kenneth Kirkeby, efterfulgt af Jan P. og en hårdt kæmpende Preben Danborg. Så hårdt kæmpende, at Preben to gange på anden runde faldt - desværre fald, der fik Preben til at overlade tredie tur alene til Regina og Ole B. - og nu har givet en blå og hævet ankel. God bedring skal lyde herfra. Jan P. og Kenneths hold kæmpede fra start til slut om den eftertragtede førsteplads. En førsteplads, der gik til Kenneths hold med Bjarne B. og en hårdt kæmpende Janne. Andenpladsen gik til Jan P. sammen med Anette B. og Marianne S. Trediepladsen gik til Christian O, Bo F. og Nina S. Holdene blev hædret ved aftenens fest.
Sidst blev en træt Jørgen K, der ikke helt var kommet sig oven på sygdom - hans hold med Kurt V og AnneMette blev heppet godt i mål på de sidste meter.
Til aftenfesten blev vinderne hyldet, og der blev uddelt et par fighterpræmier. Fighter-prisen gik til Gordon Lund, der fightede sig to gange rundt på den hårde rute. Anden fighterpris gik til Prebens hold. Festudvalget (Hanne, Bjørnar, Anita og Flemming) havde lavet en rigtig flot fest - og igen kunne vi nyde Rogers' gode mad - og formand Jacobs udvalgte vine fra Philipson Wine. Sikken en aften, hvor afrikansk stammedans og nyere musik blev blandet med SNIK'ernes sjov og snak. Festbillederne kan du se via dette link (når du er logget ind som medlem - via forsiden).
|